side 2

Arkitektur har siden antikken været en disciplin, der er nært forbundet med matematikken. Ofte har arkitekterne dyrket de rene matematiske former, som sjældent træffes i naturen, som f. eks plane flader, rette vinkler, cirkler osv. Det kan derfor undre, at Gaudí med de bølgende former, skulle have nogen særlig forkærlighed for matematik, men det er desto mindre tilfældet.

Disse sider vil især omhandle en af de former, som Gaudí anvender særdeles meget i de fleste af sine byggerier. Det er en særlig langstrakt bueform med skrå støtteben. Det ligner en parabel, men det er det ikke. Buen er en kædelinie, og den har fået det navn, fordi det er den form en hængende kæde danner (vendt på hovedet). På denne og forrige side er vist kædelinier fra Palau Güell (der desværre er under restaurering i 2006).

Først i slutningen af 1600-tallet, blev det klart, at den kurve en hængende kæde danner, ikke er en parabel, og kurven fik derfor sit eget navn, en kædelinie. Forskellen på en parabelbue og en kædeliniebue er dog ikke stor i praksis, når buen får en vis tykkelse og udføres i mursten.

Gaudí bruger denne bue, fordi en bue udformet som en omvendt kædelinie vil kunne holde sig selv oppe, i modsætning til f. eks cirkelbuer, der skal understøttes med støttepiller eller jernankre på tværs af buen.
 

Palau Güell - kædelinier